Seminar om øl og mad

Samtale emnet øl og mad leder ofte til meget passionerede diskussioner, hvor øl folket naturligvis argumenterer for at øl er bedre end vin. Men findes der mere nøgterne argumenter for, hvorfor kombinationen af øl og mad er en god ting? Det undersøger vi på dette seminar. Indledningsvis kigger vi på emnet ud fra en kommerciel vinkel. Hvad gør kombinationen af øl og mad for salget i detailhandlen og hvordan? Hvad er udfordringer og ikke mindst indtjeningsmuligheder for en restauratør i arbejdet med ølmenuer? Herefter ser vi på, hvilke faktorer der skal være til stede i og omkring maden, for at mennesker oplever maden positivt og hvilke smagskomponenter øl typisk bidrager med. Endelig giver en Michelinkok sit bud på, hvordan man med succes kombinerer øl og mad i praksis. Både når han bruger øl som ingrediens i maden og når han udvælger hvilke øl og retter, der passer sammen.

For hvem
Arrangementet er for alle, der interesserer sig for øl og mad – professionelt som privat.

Program
Kl. 15.00 Gitte Gross, direktør for SSB byder velkommen.
Kl. 15.05 Bjarke Bundgård, marketingsspecialist: hvad gør kombinationen af øl og mad for salget i detailhandlen og hvordan? Hvad er udfordringer og ikke mindst indtjeningsmuligheder for en restauratør i arbejdet med øl menuer?
Kl. 16.00 Pause
Kl. 16.15 Gitte Gross: introduktion til kulinariske succesfaktorer og smagsgivende komponenter i øl
Kl. 16.45 Christian Gadient, Michelinkok og køkkenchef på restaurant Spontan: Erfaringer med at bruge øl i det sure, salte og søde køkken; principper for at kombinere øl og mad og hvornår øl er vinen overlegen. Oplægget er på engelsk.
Kl. 17.30 Netværk og smagsprøver på øl og mad.

Hvor
Arrangementet foregår den 1. december 2016 kl. 15-18 på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsbergvej 16, 1799 Kbh V.

Pris
Arrangementet koster 1200 kr og 300 DKR for studerende. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, er det ene gratis.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig via linket Applikation Form på denne side.

appl form